Kunstens verden - i Varde

Fire kunsthistoriske foredrag

Dato

21.11.2018

Start

12:30

Varighed

2 timer

Sted

Varde Bibliotek

Holdnummer

2018-129

Foredragsholder

Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. kunsthistorie

Hvorfor ser et kunstværk ud, som det gør? Hvem har skabt værket og hvorfor? Og hvad betyder det? Kom med til fire foredrag, der fører dig ind i kunstens verden.

Underviser Mathilde Teglgaard Nielsen
Tidspunkter: 4 onsdage kl. 12.30-14.15
Onsdag den 21.11.
Onsdag den 28.11.
Onsdag den 5.12.
Onsdag den 12.12.
Sted: Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Pris: 360,00 kr. - 110 kr. pr. gang - eller adgang med Fordelskort
Tilmeldingsfrist: 11. november

Onsdag den 21.11. Hvad er kunsthistorie? (holdnr. 2018-130)
Umiddelbart er svaret på dette spørgsmål ligetil: det er ’kunst’ og ’historie’. Men hvad er kunst? Og hvilken historie eller historier skal udforskes? Traditionelt har kunsthistorie handlet om at analysere malerier og skulpturer skabt af hvide, vestlige, mandlige kunstnere. I dag beskæftiger kunsthistorikere sig med alle tænkelige medier og med kunstnere af begge køn og fra alle kulturer. Dette foredrag viser, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i.

Onsdag den 28.11. Hvordan oplever man et kunstværk? Visuel analyse (holdnr. 2018-131)
Besøgende på en udstilling bruger i gennemsnit otte sekunder på et kunstværk. Men kun reklamer kan aflæses så hurtigt. Kunst har potentialet til at hive os ud af vores hverdag og røre os, følelsesmæssigt og intellektuelt, hvis vi giver den tid – og bruger øjnene. Men hvad skal man kigge efter? Vi gennemgår de grundlæggende elementer i visuelt formsprog: komposition, beskæring, dybde, flade, form, linjer, farver, stil mm.

Onsdag den 05.12. Hvad er meningen? Motiver og symboler (holdnr. 2018-132)
Hvem var Venus? Hvorfor er Jomfru Maria iklædt rødt og blåt? Og hvad betyder en hest? Det vrimler med figurer, attributter og andre symboler i ældre europæisk kunst, og det kan ofte berige kunstoplevelsen at kunne afkode, hvem der er hvem, hvad der foregår samt motivets dybere betydning. Dette foredrag stiller skarpt på nogle af kunsthistoriens mest brugte motiver og symboler.

Onsdag den 12.12. Kunstværkets tilblivelse, liv og bevaring (holdnr. 2018-133)
Hvad kendetegner en ægte Rembrandt? Malede Monet sine øjebliksbilleder i ét stræk? Og hvordan bevarer man et skumgummiværk? I dette foredrag skal vi se, hvordan et kunstværks materialer og teknikker - både dem, vi kan se med det blotte øje, og dem, der skjuler sig under værkets overflade - kan give os en dybere forståelse af værket; dets tilblivelse, materielle livshistorie og bedste bevaring for eftertiden.

Tilmelding til Kunstens verden - i Varde

Betallingsvindue åbner ved tilmelding

Foredragsholder

Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. kunsthistorie


Folkeuniversitetets nyhedsbrev

Modtag de seneste opdateringer og nyheder